Hekabes drøm, akvarel, 72x52cm, 3000,00kr.

Kassandras syn, akvarel, 72x52cm, 3000,00kr.

Hekabes drøm

 Den trojanske dronning, Hekabe, drømte hen i mod slutningen af sin graviditet, at hun fødte en brændende fakkel, som hun løb gennem Trojas gader og stræder med – ifølge bogen ”Troja” af Stephen Fry.

Drømmen blev af profeten og seeren, Aisakos, udlagt som et varsel om byens undergang: 

”Den fortæller os, at … at jeres barn vil betyde døden for os alle, årsagen til den totale ødelæggelse af vores by og hele vores civilisation. Den fortæller os, at hvis det barn du bærer, vil opnå at blive voksen – for det er helt sikkert at det er en dreng – vil Troja brænde ned til grunden og aldrig blive genrejst. Ilion vil kun være et minde, en brændt side i historiens bog. Det er, hvad dronningens drøm fortæller os.”  (Citat fra ”Troja” af Stephen Fry, Modtryk 2021, side 54).

Barnet, Hekabe fødte, var prins Paris. Han opnåede at blive voksen, til trods for at hans forældre, kong Priamos og dronning Hekabe, bad hyrden Agelaos om at dræbe det nyfødte barn for at redde Troja og dens indbyggere. Den voksne prins Paris blev årsag til den trojanske krig, da han bortførte den skønne Helena, som var gift med Spartas konge Menelaos.

Kassandras syn

Prins Paris var vokset op hos hyrden, Agelaos. På sin attenårsdag kommer han til Troja for at deltage i de begravelseslege der blev holdt en gang om året, for det barn Priamos og Hekabe mistede for atten år siden (Paris selv). Agelaos havde forbudt ham nogensinde at gå gennem Trojas porte, men legene blev afviklet uden for Troja. Ved legene kæmper han mod prinserne Hektor og Dëifobos (hans brødre). Under den sidste disciplin vækker han brødrenes raseri og de forfølger ham. Han flygter, uden at tænke over det, ind i Troja og løber ned ad det ene stræde efter det andet. Til sidst ender han ved en stentrappe, der fører op til et par forgyldte porte. (Sammendrag fra ”Troja” af Stephen Fry, Modtryk 2021, side 89-96).

Han opdagede for sent, at portene var aflåste, og at han var endt i en blindgyde. Larmen blandt forfølgerne bag ham tog til i styrke og fik ham til at ruske i portene og råbe:

”Hjælp! Hvis det her er et tempel, beder jeg om et fristed o alle guders navn! Hjælp, hjælp!”

 Portene gik op, og en smuk, ung præstinde kom frem fra skyggerne og gik ned ad trappen med fremstrakt hånd.

”Kom …” sagde hun. Paris rakte hånden op mod hende, men i det øjeblik hans hånd rørte hende, trak hun sig tilbage med et gisp, og hendes øjne blev store af rædsel.

”Nej!” sagde hun.

”Åh jo, jeg be´r dig!” råbte Paris og kiggede sig over skulderen. Dëifobos og Hektor løb med hævede sværd forrest i en sand flod af støtter, tilskuere og letbevægelige hunde og børn.

”Nej!” gentog præstinden. ”Nej! Nej! Nej!” Hun gled ind i skyggerne igen, og smækkede portene i bag sig.

(Citat fra ”Troja” af Stephen Fry, Modtryk 2021, side 96-97).

Ruinby, akryl på lærred, 24x64cm, 1800,00kr.

Ruinby

Ruiner er nærmest blevet hverdagskost. De lader til at være et fast indslag i nyhederne. Igennem tiderne er byer blevet jævnet med jorden og genopbygget i en uendelighed.

Skumring

Toppen af "Lighthouse", Aarhus Ø, ses mod den synkende sol; et muligt fremtids-scenarie eller en ond drøm?